Som forælder kan det være en udfordring at navigere i et nyt uddannelsessystem. Denne guide er din ultimative ressource, hvis du ønsker at blive fortrolig med dansk kultur og pædagogik. Her får du et klart overblik over, hvordan undervisningen er struktureret, og hvad der gør den unik.
I modsætning til mange andre landes kulturer lægger det danske system vægt på både faglighed og personlig udvikling. Eleverne lærer ikke kun teori – de får også værktøjer til at tage ansvar og deltage aktivt i deres egen læring.
Denne guide tager dig gennem de vigtigste elementer, fra demokratisk dannelse til praktiske tips for forældreengagement. Uanset om du er ny i landet eller blot har lyst til at lære mere, er indholdet skræddersyet til dine behov.
Vigtige pointer
- Få indsigt i det danske uddannelsessystems kerneværdier
- Forstå balancen mellem faglighed og personlig vækst
- Opdag, hvordan du bedst støtter dit barns skolegang
- Lær om den unikke danske tilgang til elevmedbestemmelse
- Få praktisk viden, der hjælper med overgangen til nye rammer
Det Danske Skolesystems Unikke Fundament
At forstå de grundlæggende værdier bag folkeskolen er nøglen til at se, hvorfor den skiller sig ud. Her er ikke kun faglighed i fokus – det handler om at forme alsidige individer, der kan bidrage til samfundet.
Formålsparagrafen: Mere end bare faglighed
Folkeskolelovens §1 understreger, at eleverne skal udvikles både fagligt og personligt. Det betyder, at skolen ikke kun måler succes gennem karakterer, men også gennem kulturforståelse og samarbejdsevner.
En britisk elev, Maria, fortæller om sin overraskelse: «I England handlede alt om eksamener. Her lærer vi at tænke kritisk og arbejde sammen.»
Demokratisk dannelse som kerneværdi
Fra elevråd til klassemøder får eleverne mulighed for at påvirke deres hverdag. Det gør dem til aktive borgere, der forstår værdien af medbestemmelse.
Et eksempel? I en 6. klasse arbejdede eleverne på et tværfagligt projekt om bæredygtighed – en blanding af naturvidenskab og samfundsfag.
Sammenligning med andre landes systemer
Ifølge PISA-undersøgelser trives eleverne bedre i danske skoler sammenlignet med mange andre lande. Mens Tyskland og USA ofte fokuserer på standardiserede tests, lægger folkeskolen vægt på den enkelte elevs alsidige udvikling.
Lærerne spiller en central rolle i at implementere disse værdier. Som én lærer udtrykker det: «Vores mål er at skabe nysgerrige og ansvarlige mennesker – ikke kun gode eksamenselever.»
Pedagogiske Tilgange der Former Fremtidens Borgere
I danske skoler er der fokus på at udvikle både faglige og sociale færdigheder. Gennem innovative metoder lærer eleverne at tackle virkelige udfordringer og samarbejde effektivt.
Problembaseret læring i praksis
En 5. klasse arbejdede nylig med et projekt om affaldshåndtering. Eleverne undersøgte lokale problemstillinger og udviklede løsninger i samarbejde med kommunen.
«Det var fantastisk at se, hvordan børnene tog ejerskab og fandt kreative løsninger,» fortæller en lærer. Projektbaseret undervisning styrker udvikling af kritisk tænkning og problemløsning.
Gruppearbejde og samarbejdsevner
I folkeskolen dokumenteres gruppearbejde ofte på Aula. Dette giver både eleverne og forældre indsigt i den enkeltes bidrag.
Samarbejdskompetencer vurderes faktisk som en del af den faglige karaktergivning. Det understreger værdien af at kunne arbejde sammen.
Elevens aktive rolle i læringsprocessen
Med metoder som Design Thinking bliver eleverne aktive skabere af deres egen læring. En skole brugte VR-teknologi til at bringe kulturhistorie til live.
«Når eleverne selv styrer processen, husker de bedre og forstår dybere,»
forklarer en skolepsykolog.
Her er nogle tips til at støtte din barns læring hjemme:
- Opfordr til at dele erfaringer fra gruppearbejde
- Stil åbne spørgsmål om skoleprojekter
- Skab rammer for selvstændigt arbejde
Skolesystem Danmark: Struktur og Niveauer
For at forstå, hvordan din barns skolegang er opbygget, er det vigtigt at kende de forskellige niveauer. Hvert trin har unikke mål og metoder, der passer til elevernes udvikling.
Indskolingen (0.-3. klasse)
De første år handler om at skabe en tryg ramme. Eleverne lærer gennem leg og praktiske øvelser, fx i læseundervisning med mundtlige fortællinger. Skoledagen varer typisk 30 timer om ugen.
Fokus er på grundlæggende færdigheder som læsning og samarbejde. Mange skoler bruger temaundervisning til at forbinde fagene.
Mellemtrinnet (4.-6. klasse)
Her bliver læringen mere struktureret. Skolens fagpakker introducerer valgfrihed, fx musik eller håndværk. Timerne stiger til 35 om ugen.
Gruppearbejde og projektbaseret læring giver eleverne ansvar for deres egen udvikling. Det reflekterer dansk kultur, hvor selvstændighed værdsættes.
Udskolingen (7.-9. klasse)
Karaktergivning starter i 8. klasse på en 7-trins skala. Eleverne får studiepraktik og forberedes til valg af ungdomsuddannelse.
Undervisningen bliver mere specialiseret, men stadig med fokus på at give eleverne brede kompetencer. Mange skoler tilbyder overgangsritualer mellem trinene.
10. klasse og videre
10. klasse er et valgfrit år, der hjælper med at afklare uddannelsesretning. Det sammenlignes ofte med systemer i andre lande, men er unikt for dansk kontekst.
Forældre kan støtte processen ved at snakke om interesser og muligheder. Skolens vejledere spiller også en central rolle.
En Typisk Dag i den Danske Folkeskole
Hvordan ser en almindelig skoledag ud for din barn? Struktur og balance er nøgleordene. Eleverne følger en klar rutine, der kombinerer læring, bevægelse og sociale aktiviteter.
Tidsplan og fagfordeling
Skolen starter normalt mellem 8.00 og 8.30. Undervisningen er opdelt i 45-minutters moduler med korte pauser imellem. Eleverne har typisk 5-6 fag om dagen.
En ugeplan kan se sådan ud:
- Mandag: Matematik, dansk, idræt
- Tirsdag: Naturvidenskab, historie, musik
- Onsdag: Fremmedsprog, håndværk
- Torsdag: Samfundsfag, geografi
- Fredag: Tværfagligt projektarbejde
Bevægelse og fysisk aktivitet
Skolerne skal tilbyde mindst 45 minutters daglig motion. Dette kan være:
- Idrætstimer i hallen
- Bevægelsespauser i fri luft
- Gåture under undervisningen
«Børnene koncentrerer sig bedre efter fysisk aktivitet,» siger en lærer fra København.
Skolemad og pauser
Frokostpausen varer ca. 30 minutter. De fleste kommuner tilbyder sund mad:
- Minimum 60% økologisk
- Allergivenlige alternativer
- Vegetariske muligheder
Mange skoler har også «fredagsslik» som en særlig tradition.
Efter skoletid kan eleverne deltage i SFO eller fritidsklubber. Her får de hjælp til lektier og mulighed for leg.
Evaluering og Karakterer i det Danske System
Når det kommer til evaluering i folkeskolen, handler det om mere end bare karakterer. Systemet kombinerer forskellige vurderingsmetoder for at give et helhedsbillede af elevernes udvikling.
I modsætning til mange andre lande lægger folkeskolen vægt på både proces og resultater. Det betyder, at lærerne følger den enkeltes fremskridt gennem hele året.
Løbende og afsluttende vurdering
Formativ evaluering sker undervejs i læringsprocessen. Lærerne bruger observationer og små opgaver til at guide eleverne fremad.
Summativ evaluering kommer til sidst i et forløb. Her måler man, hvad eleven har lært. Begge former er vigtige for at skabe en retfærdig vurdering.
Feedback der gør en forskel
Mundtlig feedback er en stor del af kulturen. «Det handler om at give konstruktive kommentarer, der virkelig hjælper,» fortæller en erfaren lærer.
Skriftlig feedback følger ofte denne struktur:
- Hvad gik godt? (styrker)
- Hvad kan forbedres? (udviklingspunkter)
- Konkrete forslag til næste skridt
Denne tilgang giver eleverne ejerskab over deres egen læring. De forstår præcis, hvad de skal arbejde videre med.
Test og eksamener
Nationale test afholdes i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse. De måler kerneprocesser som:
- Læseforståelse
- Matematisk viden
- Engelsk sprogfærdigheder
I 9. klasse afholdes afgangsprøver, der indgår i den endelige karaktergivning. Karakterskalaen går fra -3 til 12, hvor 02 er den laveste beståede grad.
En forældre tipser: «Snak med dit barn om testresultaterne som et værktøj – ikke en dom.» Det hjælper med at reducere pres.
Husk at mange skoler bruger digitale platforme til at dele vurderinger. Det gør det nemt for dig at følge med i dit barns fremskridt.
Lærer-elev Relationen: En Dansk Tilgang
Den danske folkeskole lægger stor vægt på tillidsfulde relationer mellem lærere og elever. Her er den uformelle tone og den åbne dialog nøglen til at skabe en tryg læringsmiljø.
Den uformelle tone og dens betydning
85% af eleverne fortæller, at de føler lærere viser oprigtig interesse for dem. Dette kommer til udtryk gennem samtaler om både skole og fritid.
En lærer fra Aarhus forklarer: «Vi kalder eleverne ved fornavn og spørger ind til deres dag. Det bryder barrierer.» Denne tilgang understøtter elevernes selvtillid og motivation.
Klasselærerens centrale rolle
Klasselæreren har ansvar for 70% af undervisningstiden. De fungerer som en pædagogisk partner og hjælper med alt fra konflikter til læringsstrategier.
Årlige samtaler om trivsel og forhold sikrer, at ingen elever falder igennem. Forældre kan forvente:
- Personlig feedback om deres barns udvikling
- Rådgivning om hjemmestøtte
- Invitation til at deltage i skoleaktiviteter
Uddannelseskravene til lærere sikrer en stærk baggrund i både faglighed og pædagogik. Der lægges vægt på at kunne skabe positive relationer.
Forældresamarbejde: Mere end Bare Forældremøder
Din rolle som forælder strækker sig langt ud over at sende dit barn afsted om morgenen. I danske skoler er forældrene en aktiv del af fællesskabet – fra frivilligt arbejde til beslutninger, der former skolekulturen.
Kontaktforældre og frivilligt arbejde
92% af skolerne har en kontaktforældreordning. Disse forældre fungerer som bindeled mellem lærere og andre forældrene, fx ved at organisere møder eller sociale arrangementer.
Gennemsnitligt bruger danske forældre 15 timer årligt på frivilligt arbejde. Populære aktiviteter inkluderer:
- Vedligeholdelse af skolens have
- Ledsagelse på udflugter
- Arrangering af bogmarked eller loppemarkeder
«At bidrage med min tid gav mig et unikt indblik i min datters hverdag – og skabte relationer til både børn og voksne,»
fortæller en mor fra Odense.
Fællesskaber mellem forældre
Mange skoler har digitale samarbejde-platforme som Facebook-grupper eller Aula. Her deles praktisk information om lektiecaféer, tøjindsamlinger eller kageordninger.
Årlige traditioner som skolefester eller julemarkeder styrker fællesskabet. En far fra Aalborg deler: «Vores skoles ‘forældre-café’ med international mad blev en fast ritual – og hjalp nye familier med at føle sig velkomne.»
Kommuner tilbyder ofte kurser i konflikthåndtering eller interkulturelt samarbejde. Det sikrer, at alle forældre har redskaber til at bidrage.
Aula: Din Digitale Bro til Skolen
Aula er blevet en uundværlig del af den moderne skolehverdag i Danmark. 98% af kommuner bruger denne digitale platform, der giver dig direkte adgang til din barns skolegang. Her får du alt information på ét sted – fra lektier til vigtige meddelelser.
Sådan finder du rundt i Aula
Platformen er inddelt i klare sektioner. I gennemsnit modtager forældre 15 beskeder månedligt om deres elevs aktiviteter. Følg disse trin for at komme i gang:
- Log ind med din NemID eller MitID
- Udforsk ‘Meddelelser’-fanen for seneste opdateringer
- Brug ‘Kalenderen’ til at holde styr på kommende begivenheder
- Tjek ‘Dokumenter’ for vigtige papirer
En forælder fra Roskilde fortæller: «Da jeg først lærte at bruge Aula, blev det så meget nemmere at følge med i min søns hverdag.»
Vigtige funktioner du skal kende
Aula gør det nemt at deltage aktivt i din barns skolegang. Nogle af de mest brugte værktøjer inkluderer:
- Notifikationer: Indstil, hvornår du vil have besked
- Sprogskift: Platformen findes på flere sprog
- Offline-tilgang: Appen virker også uden internet
- Sikkerhed: Årlig GDPR-oprydning sikrer dine data
Hvis du oplever tekniske problemer, kan de fleste løses ved at:
- Opdatere appen
- Rydde cachen
- Kontakte skolens IT-support
Platformen integrerer sig med Skolekomplett, så alt information om din barns skolen er samlet ét sted. Denne deltagelse i den digitale verden gør det lettere for dig at støtte din barns læring.
Skole-hjem-samtaler: Sådan Får du Mest Ud af Dem
Skole-hjem-samtaler er en gylden mulighed for at styrke samarbejdet mellem dig og lærerne. Disse 20 minutter kan give værdifuld viden om dit barns trivsel og udvikling.
Forberedelse til samtalen
God forberedelse gør samtalen mere effektiv. Følg denne checkliste:
- Snak med dit barn om skolehverdagen
- Gennemgå tidligere feedback på Aula
- Noter konkrete spørgsmål eller bekymringer
En lærer fra Frederiksberg fortæller: «De bedste samtaler sker, når forældrene kommer med specifikke observationer fra hjemmet.»
Spørgsmål der er værd at stille
Rigtige spørgsmål åbner for en dybdegående dialog. Overvej at spørge om:
- Dit barns sociale forhold i klassen
- Konkrete styrker og udfordringer
- Hvordan du bedst kan støtte hjemme
«Et godt spørgsmål er: ‘Hvad glæder min elev sig mest til i skolen?’ Det viser interesse uden at fokusere på problemer,»
siger en skolepsykolog.
Hvis der er sprogbarrierer, kan du anmode om en tolk. Mange skoler tilbyder denne service gratis.
Efter samtalen
73% af forældrene finder samtalerne nyttige, hvis de følger op. Gør sådan:
- Del vigtige punkter med dit barn
- Lav en handlingsplan sammen
- Book en opfølgning hvis nødvendigt
Husk at forskellige kulturer kan have forskellig samtaleetik. Vær åben om dine forventninger.
Lektier og Hjælp der Hjemme
Lektier hjemme kan være en balancegang mellem støtte og selvstændighed. I den danske kultur lægges der vægt på, at eleverne gradvist overtager ansvaret for deres eget læringsarbejde.
Forventninger til selvstændighed
Anbefalet lektietid er 30-60 minutter dagligt, afhængigt af alder. Yngre børn har brug for mere vejledning, mens ældre eleverne forventes at arbejde mere selvstændigt.
Mange skolen bruger Aula til at kommunikere lektieforventninger. Det gør det nemt for dig at følge med uden at overtage ansvaret.
Balancen mellem støtte og selvstændighed
67% af forældre hjælper med lektier. Nøglen er at guide uden at løse opgaverne. Stil åbne spørgsmål som: «Hvordan ville du starte?»
En organiseret arbejdsplads styrker færdigheder. Sørg for:
- God belysning og ro
- Klare tidsrammer
- Adgang til nødvendige materialer
I nogle lande er lektiehjælp mere intensiv. Den danske tilgang fokuserer på at lære at lære.
Hvis dit barn kæmper, kan du:
- Kontakte læreren på Aula
- Udforske skolebibliotekets ressourcer
- Overveje lektiecaféer eller studiegrupper
«At lære at håndtere udfordringer selv er en af de vigtigste lektier,»
siger en lærer fra Kolding.
Særlige Tilbud i det Danske Skolesystem
For mange familier bliver skoledagen forlænget med lærerige og sjove aktiviteter. Ud over den almindelige undervisning finder du flere muligheder, der støtter din barns udvikling og giver ro i hverdagen.
SFO: Skolefritidsordning
89% af 1.-3. klasser er tilknyttet SFO. Her får eleverne mulighed for leg og læring efter skoletid. Det er mere end bare pasning – det er en vigtig del af skolens pædagogiske tilbud.
Typiske aktiviteter inkluderer:
- Kreative værksteder
- Lektiehjælp
- Udendørs leg og motion
- Fællesskabsprojekter
Prisen varierer efter kommune, men mange tilbyder tilskud. «Min datter elsker at lave kunstprojekter i SFO. Det giver hende glæde og mig ro,» fortæller en forælder fra Aarhus.
Specialundervisning og ekstra støtte
12% af eleverne modtager specialpædagogisk støtte. Skolen vurderer hvert barns behov individuelt og tilpasser undervisningen.
Eksempler på støttetilbud:
- Ressourceforløb ved læsevanskeligheder
- Små grupper til målrettet træning
- Tilpasset læremateriale
- Ekstra tid til opgaver
En mor fra København deler: «Min søns læseproblemer blev opdaget tidligt. Med den rette hjælp klarede han overgangen til mellemtrinnet.»
Forældre betaler normalt ikke for denne ekstra støtte. Det er en del af den inkluderende tilgang, hvor alle børn skal have mulighed for at trives.
Skolen samarbejder ofte med kommunale enheder om at skræddersy løsninger. Årlige evalueringer sikrer, at støtten passer til barnets udvikling.
Hvis du har spørgsmål om disse tilbud, kan du altid kontakte skolens ledelse eller pædagogiske team. De vil guide dig gennem mulighederne.
Skolevalg: Folkeskole, Friskole eller Privatskole?
Valget mellem forskellige skoletyper kan være afgørende for din barns udvikling. I Danmark har du flere muligheder, hver med deres unikke forhold og pædagogiske tilgange. Mens 76% af børn går i folkeskolen, vælger 15% en friskole.
Hvad adskiller skoletyperne?
Folkeskolen er gratis og tilbyder en bred pædagogisk baggrund. Friskoler har ofte specifikke værdier, fx religiøs eller pædagogisk retning. Privatskoler kan have særlige fokusområder som kunst eller sport.
En forælder fra København fortæller: «Vi valgte en montessoriskole for dens fokus på selvstændighed. Det passer perfekt til vores datters personlighed.»
Vigtige forskelle at overveje:
- Pædagogisk filosofi og metode
- Klassestørrelser og lærer-elev-ratio
- Karaktergennemsnit og eksamensresultater
- Geografisk beliggenhed og transportmuligheder
Økonomi spiller en rolle
Årlige udgifter varierer fra 2.000 til 30.000 kr. Folkeskolen er fuldt finansieret af skat, mens andre skoletyper kan kræve forældrebetaling. Mange kommuner tilbyder tilskud til lavindkomstfamilier.
Det er værd at lægge vægt på:
- Skolepengenes størrelse og hvad de dækker
- Mulighed for fratagelse ved betalingsproblemer
- Ekstra omkostninger til ture og materialer
En undersøgelse viser, at 68% af forældre vælger skolen baseret på pædagogik fremfor pris. Alligevel kan økonomien være en afgørende faktor for mange familier.
«Vores budget tillod ikke privatskole, men den lokke friskole med skovbørnehave-tilgang var en perfekt kompromisløsning,»
siger en far fra Odense.
For Internationale Forældre: Kulturelle Overvejelser
Forskellige opdragelsestraditioner mødes i den danske skoleverden. Med 22% elever fra andre lande har skolerne rig erfaring med at skabe inkluderende miljøer. Din families unikke kultur bliver en styrke i dette fællesskab.
Forventningsafstemning mellem hjem og skole
Danske skoler lægger vægt på selvstændighed og gruppearbejde. Det kan være anderledes end din hjemlige kultur. Åben dialog med læreren hjælper med at finde balance.
Mange skoler tilbyder:
- Tolke til forældremøder
- Kulturvejledning for nye familier
- Tværfaglige projekter om verdensborgerskab
Sprogstøtte og integrationsmuligheder
Nyanmeldte elever får typisk 6 måneders intensiv danskundervisning. Skoler arrangerer også:
- Sprogcaféer med lokale frivillige
- Tandemsamarbejde mellem familier
- Tosprogede læremidler i udvalgte fag
«Vores datter lærte dansk gennem leg med klassekammerater. Efter 4 måneder kunne hun deltage fuldt ud,»
Internationale forældrene kan udnytte disse ressourcer:
- Deltag i skolens kulturarrangementer
- Vær åben om religiøse behov
- Brug skolens netværk til at udveksle viden
Hver families erfaringer beriger hele skolefællesskabet. Din unikke perspektiv er en gave til alle elever.
Overgangen fra Børnehave til Skole
Den første skoledag er et stort skridt for både barn og forældre. 94% af børn starter i skolen som 6-årig, og de fleste skoler har en god tilvænningsperiode på 4 uger.
En blød start for de yngste
De første uger i 0. klasse er specielt tilpasset de nye elever. Mange skoler bruger signalord og kendte rutiner fra børnehaven for at skabe tryghed.
Indskolingslærere spiller en vigtig rolle i denne periode. De arbejder tæt sammen med børnene og skaber særlige legemiljøer, der gør overgangen lettere.
Sådan kan du støtte dit barn
Som forælder kan du gøre meget for at hjælpe. Deltag i forberedelsesworkshops og snak positivt om skolestarten. Vis interesse for din barns nye hverdag.
Her er nogle praktiske tips:
- Opret faste rutiner om morgenen og efter skole
- Brug skolens signalord også derhjemme
- Arrangér legeaftaler med nye klassekammerater
Hvis dit barn oplever skolevægring, er det vigtigt at arbejde sammen med lærerne. De har ofte gode erfaringer med at håndtere denne udfordring.
«Min søn havde svært ved at sige farvel om morgenen. Ved at bruge skolens tryghedsritual løste det sig efter få uger,»
Husk at give din barn tid til at vænne sig til den nye hverdag. For mange børn bliver skolen hurtigt et kært sted med venner og spændende læring.
Fra Folkeskole til Ungdomsuddannelse
At planlægge fremtiden efter folkeskolen kan føles som et stort skridt for både eleverne og forældre. Med 87% der vælger gymnasial uddannelse, er det vigtigt at forstå alle mulighederne. Denne proces handler lige så meget om selvkendskab som om karakterer.
Velegnethedsvurdering og uddannelsesvejledning
I 9. klasse får eleverne grundig vejledning om deres styrker og interesser. Mange skolen bruger personlighedstests som udgangspunkt for samtalerne. Disse værktøjer hjælper med at matche elevens potentiale med de rigtige uddannelsesmuligheder.
Vigtige elementer i processen inkluderer:
- Praktikperioders betydning for erhvervsrettede elever
- Karakterkrav for populære linjer
- Mentorsystemer fra ungdomsuddannelser
- Særlige støtteordninger ved skoleskift
«Det vigtigste er ikke at vælge det ‘bedste’, men det der passer til den enkelte elev,»
forklarer en vejleder fra København.
Forberedelse til næste skridt
Overgangen fra folkeskolen kræver både praktisk og mental forberedelse. Uddannelsesguiden.dk er en uvurderlig ressource, der giver overblik over alle muligheder. Mange skoler arrangerer også:
- Elevmesser med repræsentanter fra forskellige uddannelser
- Åbne huse på ungdomsuddannelserne
- Overgangsworkshops for forældre
EUX-programmerne er et godt eksempel på alternative veje. De kombinerer praktisk læring med teoretisk udvikling. En elev fra Århus fortæller: «Jeg vidste ikke, man kunne være elektriker og samtidig få adgang til universitetet. EUX åbnede nye døre for mig.»
Husk at overgangsstatistikker kan give værdifuld viden. Men den bedste vejledning kommer ofte fra at lytte til dit barns drømme og bekymringer.
Fremtidens Skolesystem: Tendenser og Udvikling
Skoleverdenen er i konstant udvikling med nye teknologier og pædagogiske tilgange. Fokus ligger på at forberede eleverne på en hurtigt foranderlig fremtid.
I flere kommuner testes AI-værktøjer i matematikundervisning. Disse giver personlig feedback og gør læring mere tilpasset. Klimaforandringer bliver også et tværfagligt emne i mange skoler.
Folkeskolen arbejder med digitale strategier til 2025. FN’s bæredygtighedsmål integreres i læreplaner, mens neuropædagogik gør læring mere effektiv.
Som forælder kan du være med til at forme denne udvikling. Mange skoler inddrager forældrepaneler i innovationsarbejdet. Sammen skaber vi bedst mulige rammer for eleverne og hele samfundet.
